VIGTIG INFO
SÆT KRYDS I KALENDEREN!
Søndag den 25/5: Loppemarked på fællespladsen – kom og vær med!
kl. 10.00–14.00 holder vi loppemarked på fællespladsen, og du er inviteret!
Har du ting derhjemme, du gerne vil sælge? Så lej en bod til 25 kr. og vær med – det er helt uformelt, og alle er velkomne.
Der vil også være salg af kaffe, kage, øl og pølser, så kom og gør en god handel, få en snak med naboerne og nyd en hyggelig dag i godt selskab.
Vi glæder os til at se jer!
Lørdag den 23/8: Sommerfest på fællespladsen – du må ikke gå glip af den!
kl. 17.00–22.00: Vi inviterer til årets sommerfest på fællespladsen – en dag fyldt med hygge, live musik, fællesskab og masser af god stemning!
Der er live musik, fællessang (bare rolig – du behøver ikke kunne synge, det kan vi andre heller ikke), og vi dækker op med et fælles ta’ selv-bord.
Hver deltager/familie medbringer en ret svarende til det antal personer, man kommer – så får vi et lækkert, varieret måltid sammen. Der er salg af øl, vin, små stærke og Brezer.
Festen starter kl. 17.00 og slutter kl. 22.00 – så tag naboen under armen og kom og vær med!